
Turen går til Zanzibar, men hvor skal jeg bo?
Zanzibar har noget for enhver smag. Det kommer virkelig an på dine interesser og budget. Personligt kan jeg godt lide at slappe af ved stranden eller poolen, men er jeg afsted en uge, skal jeg gerne have mindst 2, gerne 3 udflugter, så jeg også oplever noget. Med en måned på Zanzibar, skal jeg lige tænke over hvordan jeg bruger budgettet samtidig med at jeg gerne vil opleve alt det Zanzibar har at tilbyde.
Stonetown
Zanzibar er en del af Tanzania, men samtidig har de deres egen hovedstad, hvilket er Stonetown/Zanzibar by. Byen er også på UNESCOS verdensarvliste listed som en swahilli kysthandelsby i øst Afrika. Alle de små travle gader med små butikker og summende liv. Dette er hjertet af Stonetown. Stonetown er også en fantastisk by at se solnedgangen fra, med en masse rooftops er der god mulighed for dette. De første to nætter boede jeg på et boutique hotel, Upendo House, det var virkelig lækkert, men også i den pricy ende. Man kan også besøge rooftop terrassen til sundowners uden at bo på hotellet, dog til et indgangsfee. Cocktails koster omtrent 20.000 TSH, hvilket er 52 DKK.
Da gastronomisk oplevelser er vigtig for mig, havde jeg selvfølgelig undersøgt hvilke restauranter jeg ville besøge og forhåbentlig undgå turistfælder. Jeg besøgte Yeoyum og Cape Town Fish Market. Yeoyum servere noget der minder om en poke bowl og med sygt meget smag. Jeg fik også en hjemmelavet icetea, som jeg fik en lille orgasme over. Lækker mad til prisen, mener jeg kom af med hvad der svarer til 100 DKK. Cape Town Fish Market er en blanding af alt, hvilket normalt er restauranter jeg undgår. Hvis ikke man ønsker at spise der, anbefaler jeg at man får en drink her, der er god stemning og udsyn til aftenens løjer på havnen.
Fra Stonetown, besøgte jeg Prison Island med sine kæmpe skildpadder, Tortoise og Nakupenda, som er en stor sandbank med ude i havet, hvor vi fik en seafood lunch.
Jeg betalte 80.000 TSH, hvilket er ca 200 kr. Snakkede med en anden deltager der havde 132.000 TSH, for præcis samme tur. Kan ikke sige det nok: PRUT om prisen. Der kan altså spares nogle penge.
P.S. Hvis man skal til Prison Island, skal man huske 15 USD for at komme ind på øen. Dette er udover den pris du betaler guiden.
Kiwengwa
Lige så travl som Stonetown er, lige så rolig er Kiwengwa. Jeg vil anbefale at tage til Kiwengwa, hvis man ikke ønsker for mange mennesker omkring sig. De fleste hoteller har private strande og deres egne restauranter. Og da der er så smalt et udvalg, er priserne naturligvis sat derefter.
Jo længere "nordpå" man kommer i Kiwengwa, jo bedre bliver strandene også. Man skal dog være opmærksom på at strandene er præget af low and high tide. Jeg synes dog ikke det har været et problem imens jeg har været her.
Nu der ikke sker så meget på denne lokation, har jeg valgt at bruge tiden med nogle ture. Har været på tur til Mnemba, hvor jeg har svømmet med delfiner (så en baby delfin), dykket i koralrev og så uendelig mange farverige fisk. WAUW en oplevelse. Vi besøgte også en sandbank, hvor vi fik frugt og efterfølgende en skaldyrsfokost. Denne tur købte jeg på Get Your Guide, både fordi de er pålidelige og god kommunikation. Der er også meget få lokale der sælger disse ture. Hotellerne tilbyder ofte ture til lignende priser. Hvis der er lokale der sælger disse ture, vil jeg foreslå at gå til disse. Dette er virkelig et sted hvor man kan spare mange penge. Dette er virkelig en måde at få pengene til at række langt.
Bonus info
Jeg ved ikke noget værre end at bruge penge på smagløst mad. Af den grund, plus jeg ikke vil være ruineret når jeg kommer hjem, har jeg købt nudler som jeg kan lave på værelset. Jeg er ikke en person der spiser 3 gange om dagen. Hvis jeg spiser to måltider derhjemme, har det været en god dag, men oftest et måltid. Så kan jeg godt lide at snacke og det gør jeg også her. Har nogle nødder, vindruer og lidt sødt og så kan jeg sagtens klare mig igennem en dag. De hoteller jeg har booket, er alle inkulsiv morgenmad, og så kan jeg sagtens klare mig. Havde jeg kun en uges ferie, ville jeg selvfølgelig spise ude hver aften og få det meste ud af min ferie. Der er stor forskel på om man har 1 uges ferie eller 7. Og selv jeg, kan blive træt af at spise ude hver dag. SAY WHAT?! Men det kan jeg ;)
Add comment
Comments